Deadline for europæisk AI-lovgivning nærmer sig - virksomheder skal forberede sig

Kunstig intelligens (AI) udvikler sig hurtigt og bliver brugt i flere og flere situationer, også i virksomheder. Derfor indfører Europa en ny lovgivning om AI (AI-lovgivning), et fælles regelsæt, som alle virksomheder i Europa skal følge. Loven træder i kraft den 2. februar 2025 og gælder for alle arbejdsgivere. De, der ikke overholder loven, risikerer store bøder. SD Worx, førende europæisk HR- og lønpartner, forklarer mere.

Magnus Eklöv, Business Solution Manager hos SD Worx Sverige, opsummerer essensen af AI-lovgivning: "For det første skal arbejdsgivere have en AI-politik, der beskriver, hvad arbejdsgivere gør for at sikre, at deres medarbejdere har AI-kompetencer, så de er opmærksomme på AI og forstår dens potentiale og faldgruber for organisationen. For det andet bør AI-systemer, der er forbudt af Europa, forbydes i organisationer."

Ikke alle arbejdsgivere er klar over, at den europæiske lovgivning allerede fra 2. februar vil gælde for alle arbejdsgivere uanset størrelse. Den vil gælde for alle organisationer med ansatte (uanset om de er ansatte eller arbejder for organisationen gennem en anden lovgivning), som bruger AI på vegne af organisationen. EU lægger en del af håndhævelsen af denne del af AI-lovgivning over på medlemslandene selv, ligesom der vil blive givet bøder til dem, der ikke overholder loven. Den nøjagtige størrelse af disse bøder vil ikke være klar før den 2. august 2025. Ikke desto mindre bør virksomheder være i bedre form fra 2. februar, da bøder kan pålægges med tilbagevirkende kraft.

 

Obligatorisk AI-politik og tilstrækkelige AI-kompetencer

Virksomheder skal sikre, at deres medarbejdere har tilstrækkelige AI-kompetencer. Det betyder ikke, at alle medarbejdere skal vide alt om AI. Det handler om at sikre, at alle i organisationen, der arbejder med AI-systemer, har den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at træffe informerede beslutninger og identificere potentielle risici og skader. Det omfatter alle medarbejdere, der arbejder med AI-systemer, fra leverandører til slutbrugere. Det strækker sig for eksempel ud over virksomhedens it-medarbejdere.

Magnus tilføjer: "Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege, hvor vigtigt det er at gennemføre AI-onboarding. En nøgleaktivitet i onboarding er at uddanne personalet om AI's formål, funktion og den værdi, den skal skabe. Onboarding reducerer risikoen for misbrug og negativ påvirkning på grund af misbrug, misforståelser og uvidenhed."

AI-lovgivning specificerer ikke præcist, hvilke foranstaltninger en arbejdsgiver skal træffe for at sikre, at alle relevante personer har tilstrækkelig viden om AI. Arbejdsgiveren skal tage hensyn til disse personers tekniske viden, erfaring, uddannelse og træning, den sammenhæng, hvori AI-systemerne skal bruges, og de personer eller grupper af personer, som AI-systemerne skal bruges sammen med.

Arbejdsgiveren kan beslutte, hvilken viden og hvilke færdigheder de pågældende personer har brug for, og hvordan de tilegner sig denne viden. Overvej generel AI-træning med grundlæggende viden, eventuelt skræddersyet til forskellige målgrupper (hvad er AI, hvad er dens begrænsninger, hvordan man genkender og forebygger risici osv.) Dette kan omfatte specifik træning med fokus på bestemte værktøjer og applikationer, men også samarbejde mellem juridiske og tekniske teams.

Magnus Eklöv: "Vi anbefaler, at arbejdsgivere udarbejder en AI-politik med klare retningslinjer for brugen af AI i organisationen. Det kan handle om, hvilke applikationer der må bruges af hvem og på hvilken måde. I denne politik kan arbejdsgiveren også give vejledning i, hvordan man holder medarbejderne tilstrækkeligt AI-kompetente. F.eks. hvordan man går frem, når der sker ændringer i organisationen eller i værktøjerne. AI-viden er trods alt ikke statisk. Hvis en medarbejder skifter rolle, eller de værktøjer, de bruger, ændres, skal arbejdsgiverne sikre, at de bevarer tilstrækkelige AI-færdigheder."

 

Forbudte AI-systemer

For det andet forbyder AI-lovgivning fra 2. februar 2025 AI-systemer, der er i strid med grundlæggende europæiske normer og værdier, f.eks. på grund af en krænkelse af grundlæggende rettigheder. Eksempler herpå er AI-systemer til "social scoring", som vurderer mennesker ud fra deres sociale adfærd eller personlige egenskaber. Et andet eksempel er AI-systemer til følelsesgenkendelse på arbejdspladsen og i uddannelsessystemet - disse vil også blive forbudt.

Arbejdsgivere bør derfor identificere de AI-systemer, der bruges til at identificere eventuelle forbudte AI-systemer, og stoppe med at tillade dem.

Fra den 2. august 2025 risikerer organisationer, der udvikler eller bruger forbudt AI, store bøder. Her ligger tilsynet med dette og bødernes størrelse helt hos Europa. Bøderne kan være på op til 35 millioner euro eller op til 7 % af den samlede globale årsomsætning i det foregående regnskabsår, alt efter hvilket beløb der overstiger 35 millioner euro.